Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































søndag den 1. juli 2012

Dag 1: Dårlig fra start

Ja så er det jo idag det er startet med en måned eat clean. Og nej det er ikke en god start idag. Det har været lidt med vilje, men stadig en skidt start.

Vi stod ellers op og tog i fitness i morges og fik trænet godt igennem. Både styrke og 5 km løb på 22.50, så det var en ok tid for mig. Efter træning var det over til lokale slagter Joseph for at handle kød. Fik købt 1 kg kylling, 1 kg tenderloin og 12 friske æg. Er mega spændt på at begynde at lave mad med dette dejlige kød. Men det bliver ikke idag, må vente til imorgen.

For idag efter træning tog vi på 5 stjernet hotel til KÆMPE brunch. Det var virkelig en kæmpe brunch med al hvad hjertet kunne begære. Jeg var helt i heaven. Alt fra lækker brød med oste, til alle indiske retter, til salater, til frisklavet sushi, til kæmpe stege, til friske fisk der blev tilberedt efter ønske og ikke mindst til sidst et kæmpe kagebord med alverdens kager. Jeg kunne ikke modstå og måtte smage. Det var virkelig et flot kage/dessert bord med udsmykkede kager i alverdens farver og smagsvarianter.

Jeg vidst det ville gå galt, men havde heller ikke lyst til ikke at prøve det. Nu havde jeg i så lang tid gået og glædet mig til at prøve dette brunch fænomen hernede og måtte gå ALL IN.

Jeg kan kun sige at jeg var så forædt bagefter. Så forædt at jeg ikke har spist noget siden. Så ja det var været en enormt dårlig start på mit projekt, men kan da kun gå fremad herfra. Jeg kan slet ikke overskue mad eller noget der ligner søde sager.

Der er allerede planlagt morgentræning imorgen inden job. Glæder mig for føler stadig min mave er ved at sprænges. Den arbejder med alle de kalorier jeg fik stoppet ned i den. Håber den overlever.

Tror ikke jeg vil sige så meget mere andet end lade billederne tale sit eget sprog fra dagens brunch, hvor jeg langt fra nåede at smage det hele...





Jeg var SÅ glad og klar ved den første tallerken (for ja gik mange gange for at smage så meget som muligt)...
... og SÅ skidt efter den sidste tallerken.. De desserter slog total pusten ud af min krop - var helt ødelagt bagefter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar